Baby kaster op – en guide

I de første uger efter en baby er født er barnets krop under en fortsat stor udvikling. Det er almindeligt for babyer at kaste op ofte i denne periode, hvor de skal tilpasse sig fodring.

Men er det blot små mængder gylp eller er det opkast? Det er normalt for babyer at kaste små mængder mælk op som gylp. Er der tale om opkast vil du kunne kende det på at der vil komme meget mere op end når der er tale om gylp.

Som voksen kender vi den vamle fornemmelse af opkast. Opkastning kan være skræmmende for dit barn, så barnet vil sandsynligvis begynde at græde.

Hvad forårsager opkastning hos børn?

Alt fra køresyge til fordøjelsesbesvær, kan medføre, at din baby kan blive syg. Endda et langvarigt anfald af gråd eller hoste kan udløse denne refleks. Du kan derfor forvente at opleve en hel del opkastning i dit barns første år.

Et angreb af opkastning vil generelt aftage seks til 24 timer efter den starter. Dit barn bør ikke behøve nogen særlig behandling, bortset fra at drikke en masse for at sikre en god hydrering af kroppen. Så længe dit barn virker sund og fortsætter med at tage på i vægt, er der normalt ingen grund til bekymring. Stol på dine instinkter, og kontakt din læge eller vagtlægen uden for almindelig åbningstid hvis du er bekymret.

Hvornår skal jeg være bekymret?

Under dit barns første par måneder, er opkastning sandsynligvis forårsaget af småproblemer i forbindelse med fodring. Det kan eksempelvis ske når barnets mave bliver for fuld. Efter de første par måneder, er der større risiko for at en pludseligt opkastning er forårsaget af en maveinfektion, såsom mave-tarm-Infektion (Gastroenteritis). Denne type infektion er ofte ledsaget af diarré.

Dit barn kan også opleve opkastning under:

• En forkølelse
• En urin-infektion
• En øre-infektion

En fødevareallergi kan undertiden også forårsage opkastning. Hvis du mistænker at dit barn har en allergisk reaktion på en type fødevare så undlas at give barnet denne fødevare. Det bør stoppen symptomer som opkastning og andre tegn. Snak dog først med din læge, før du fjerner fødevarer fra dit barns kost.

Indimellem kan opkastning være et symptom på mere alvorlige sygdomme. Ring til din læge, hvis du bemærker nogen af følgende tegn hos din baby:

• Tegn på dehydrering, herunder en mundtørhed, manglende tårer, sunken fontanelle, slaphed, og færre våde bleer end normalt (mindre end seks bleer om dagen)
• Feber
• Barnet ønsker ikke at amme eller drikke sin modermælkserstatning
• Opkastning i mere end 12 timer, eller opkastning med stor kraft
• Et udslæt, der ikke falmer, når der trykkes på huden
• Søvnighed eller svær irritabilitet
• En svulmende fontanelle
• Åndenød
• En opsvulmet mave
• Vedvarende, insisterende opkastning i en nyfødt inden for en halv efter spisning
• Blod eller galde (et grønt stof) i opkast (læs videre herunder)

Blod eller galde i opkast

Dette er normalt ikke noget at bekymre sig om, hvis dit barn var ellers havde det godt umiddelbart før opkastning. Det kan ske, ved kraftig opkastning. Dit barns opkast kan også have en rød nuance hvis det har slugt blod fra et sår i munden, eller har haft en næseblod i de seneste seks timer.

Ring til din læge, hvis dit barn fortsat har blod i sin opkast, eller hvis mængden af blodet øges. Lægen vil sandsynligvis ønske at se en prøve på barnets opkast hvis det indeholder blod eller galde. Du bør derfor samle noget i en gennemsigtig beholder, så lægen kan vurdere om det er normalt.

Grøn galde kan indikere, at tarmene er blokeret, en tilstand, der kræver øjeblikkelig opmærksomhed.

Vedvarende eller forceret opkastning hos en nyfødt inden for en halv time efter spisning kan skyldes pylorusstenose, som er en sjælden tilstand. Der er størst risiko for pylorusstenose opstår når din baby er et par uger gammel, men sygdommen kan dukke op når som helst, før barnet er fire måneder.

Pylorusstenose er en forsnævring i den nederste del af mavesækken. Det kan betyde at den ikke vil åbne nok til at lade fødevarer gennem. Dette får din baby til at kaste op. Problemet er enkelt at afhjælpe med en mindre operation, men det kræver øjeblikkelig lægehjælp.

Hvordan skal jeg håndtere opkastning?

Normalt er opkastning som nævnt er ikke noget at bekymre sig om. Her er hvad du kan gøre for at hjælpe dit barn for at komme sig:

Hold barnet hydreret

Når dit barn kaster op, miste barnet væsker i kroppen. Det er derfor vigtigt at udskifte dem, så barnet ikke bliver dehydreret.

For at sørge for at barnets krop er hydreret kan du opblande saftevand, mælk eller en anden væske (evt. vand) med lidt salt og sukker. Giv væsken hyppigt og i små portioner, indtil du er sikker på at barnet ikke kaster det op igen. Én liter væske blandes med otte teskefulde sukker og en teskefuld salt. Har barnet opkastninger efter få mundfulde vand, kan du starte med at give barnet en sodavands-is og så senere forsøge med vand og andre væsker. Giv ikke din baby frugtsaft eller sodavand.

Gå roligt tilbage til normal rutine

Hvis dit barn ikke har kastet op i 12 til 24 timer, kan du begynde at gå tilbage til normal kost. Sørg dog stadig for at give barnet masser af væske, såsom den sædvanlige mælk. Hvis dit barn spiser fast føde, skal du starte med fødevarer, som er nemme at fordøje såsom korn eller yoghurt.

Hjælp barnet med at hvile

Søvn kan også bidrage til at få dit barn til at slappe af. Mavens indhold bliver ofte tømt ud i tarmene under søvn, hvilket vil lindre barnets behov for at kaste op.

Giv kun dit barn kvalme-medicin (recept eller håndkøb), hvis din læge har ordineret det.

Hvis dit barn bliver passet til daglig så hold barnet hjemme indtil mindst 48 timer efter den seneste opkastning.