Pottetræning – hvornår og hvordan?

kategori: Opdragelse | 0

pottetraeningHvornår er mit barn klar til pottetræning?

Det er forskelligt hvornår børn er klar til pottetræning. Der er dog en række tegn du kan lægge mærke til ved dit barn, for at finde ud af om det er klar til at lære at benytte potten. At anvende potten kræver nogle fysiske og kognitive færdigheder som typisk udvikles hos børn mellem 18 og 24 måneder.

Når børn er mellem 2½ og 3 år er deres blærekontrol blevet mere pålidelig. Det er typisk i denne alder at forældre begynder at lære deres børn at gå på potte. Nogle børn er dog ikke interesseret i at lære at gå på potten før de er omkring 3 eller 4 år. Forældrene må derfor vurdere hvornår det er tid til at begynde pottetræning.

Fysiske tegn på at man kan begynde pottetræning

Herunder kan du læse om forskellige fysiske tegn der kan hjælpe dig til at finde ud af om dit barn er klar til at begynde pottetræning.

  • Koordinationen er på plads til at gå og måske endda løbe lidt
  • Urinerer en rimelig mængde på én gang
  • Afføring forekommer regelmæssigt på relativt forudsigelige tidspunkter
  • Barnets blæremuskler er udviklet til at holde bleen tør i minimum to timer eller under en lur

Adfærdsmæssige tegn på at pottetræningen kan begynde

  • Barnet kan sidde i en stilling i to til fem minutter
  • Barnet kan selv trække bukserne op og ned
  • En våd eller beskidt ble irriterer barnet
  • Barnet viser interesse i at gå på toilettet og ønsker at lære det
  • Barnet siger til eller viser dig når det kan mærke at der er urin eller afføring på vej
  • Barnet ønsker at være mere selvstændig
  • Er stolt af sine resultater
  • Samarbejder generelt når forældrene opfrodrer til noget

Kognitive tegn på at barnet er klar til at pottetræning

  • Kan følge simple instruktioner som “find dit legetøj”
  • Kan forstå værdien af at stille tingene hvor de hører til
  • Barnet kender nogle ord for urin og afføring

Hvis dit barn viser mange eller alle ovenstående tegn så kan du prøve at introducere potten. Husk at hvis dit barn synes det er sjovt at træne så skal der ingen overtalelse til. Sørg for at rose barnet når det går godt. Så bliver barnet stolt over sin store bedrift. Held og lykke med træningen.

Hvordan lærer man sit barn at bruge potten?

Når du vurderer at dit barn er klar til at bruge potten og selv har lyst til at lære det så følg rådene herunder.

Hjælp dit barn at blive tryg ved at bruge potte selvstændigt. Lær for eksempel barnet hvordan man trækker bukserne ned og og igen. Lær også barnet at tømme potten i toilettet og at vaske sine hænder. Dette kan tage lang tid, men vær tålmodig og ros barnet for sin indsats. Nogle færdigheder, såsom at trække bukserne op og ned uden hjælp, vil ikke være muligt for yngre børn så her må du hjælpe til indtil barnet selv kan gøre det.

Når dig eller din partner selv skal på toilet så tag barnet med og demonstrer hvordan i gør. Så får barnet også lyst til at prøve. Introducér barnet til potten og fortæl at potten er dit barns helt eget toilet.

Aftal med dit barn at i skal træne at benytte potten. Bed dit barn om at sige til når der er urin eller afføring på vej. Hold også selv øje med tegn på dette. Lad potten stå klar i badeværelset.

Når barnet har brugt potten korrekt er det vigtigt at du roser det for et godt stykke arbejde. Giv evt. barnet en high-five eller indfør en potte-dans, som barnet kan se frem til ved hvert besøg på potten.

I videoen herunder kan du se hvordan et forældrepar i USA får hjælp af Jo Frost til at lære deres barn at bruge potten. Hun har mange års erfaring med opdragelse af børn og har skrevet flere bøger om børneopdragelse.

 

Facebooktwitter

Skriv et svar