Vi har samlet nogle gode råd til, hvad du kan gøre for at give børn en spændende nytårsaften.
- fra 49 DKK
- fra 49 DKK
Klæd børnene ud
Udklædning er en sjov og kreativ aktivitet, og de fleste børn er med på legen. Hos piger er prinsessekjoler altid et hit. Når det gælder drenge, så er der et hav af andre muligheder. Det gælder bare om at være opfindsom. Man kan f.eks. hurtigt lave en spøgelsesdragt med et lagen og en saks. Du behøver ikke nødvendigvis klæde dig selv ud, men det er at foretrække. Børnene elsker, når de voksne er med på legen. Det vil med sikkerhed hæve stemningen nytårsaften, uanset hvad der er på dagsordenen. Det er vigtigt med beskyttelsesudstyr nytårsaften, og hvis børnene ikke er så vilde med at bruge det, så forsøg at gøre det til en del af den sjove leg. I kan udmsykke beskyttelsesbrillerne med glimmer, fjer eller stjerner og gøre det samme med eventuelle høreværn og andre lignende ting.
En tidlig tur i byen
Ligesom juleaftensdag kan nytårsaftensdag godt være lang for børn, som godt ved, at alt det spændende sker om aftenen. I alle de større byer er butikker og storcentre åbne om formiddagen og den tidlige eftermiddag. Mange af dem har tilbud til familier med børn, fordi de ved, at børn kan blive rastløse om dagen. I kan også tage børnen med på restaurant til middag og få noget mad, som de godt kan lide. Det er ikke altid, at en nytårsaftensmenu er lige børnevenlig, og på denne måde kan børnene bestemme til middag. Hvis vejret er godt, kan I se efter legepladser, når I er færdigen med at spise. Alternativt har mange indendørs legelande åbent nytårsaftensdag.
Hjemmevideo eller fotos
Hvis I foretrækker at blive hjemme og hygge jer, så kig gamle ferie- og familiealbums igennem. Mange af os har hjemmevideoer eller billeder liggende enten på en computer eller et videokamera, men vi har det med at glemme at hive de gode gamle minder frem i en travl hverdag. Der kan komme meget sjov ud af at mindes gode ferier eller morsomme øjeblikke, og børnene vil synes, at det er super at se sig selv på film eller grine af mor eller far med morgenhår eller stor feriehat. Tilbring en time eller to den sidste aften om året med at se film eller photos med de mennesker du elsker mest. Popcorn er et must!
- fra 49 DKK
- fra 49 DKK
Giv jer tid til at nyde maden
Hvis der er mindre børn i hjemmet, som hurtigt bliver trætte, er det en god ide at spise forretten tidligt, så de kan nå at være med. Lidt ældre børn, der holder ud til forretten, vil også gerne underholdes mens I spiser. Det er sjovt at sidde sammen med noget, der er hyggeligt, og som ikke er overstået for hurtigt. Find derfor en ret, I kan sidde længe med. En raclette er perfekt til formålet. Lav et fad med små stykker cocktailpølser, kød, fisk, rejer, kartoffelstrimler og andet spændende mad som børnene selv kan stege på deres egen lille pande. Der kan gå mange timer med middagen, og børnene kan vælge alt det, som de bedst kan lide.
Hjemmelavede festartikler
Hvad er nytårsaften uden skæg, hatte, sjove briller og hjemmelavet konfetti? Man kan sagtens lave mange af festartiklerne selv. I kan lave sjove hatte af gamle aviser ellet farvet karton. I kan også klippe briller eller serpentiner. Mange forældre er, forståeligt nok, lidt imod at forsyne deres små børn med indkøbt konfetti, der ofte består af millioner af bittesmå stjerner. Det bliver spredt overalt, og det tager lang tid at få væk næste dag. I stedet kan man igen gribe til de gamle aviser. Giv børnene en sæk aviser og en pose. De kan så rive mindre stykker avispapir ud af aviserne, rulle det sammen og komme det i posen. Hjemmelavet konfetti er meget nemmere at feje op, og det er et sikkert hit hos store såvel som små børn. De små børn kan få lov til at lave konfettien tidligere på dagen, da de nok ikke holder ud til midnat.
Hvis du har ældre børn, der kan holde sig vågne til midnat, så husk dem, når alle jer andre tager hul på champagnen for at skåle det nye år ind. Find en flot og faverig børnechampagne samt plastikglas og overrask børnene med den, når klokken slår tolv.
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.