Planlægningens kunst i en travl hverdag

Planlægning er fundamentet for en vellykket familiemiddag, når tiden er knap. Brug en halv time i weekenden til at lægge en madplan for ugen, så du undgår sidste-øjebliks stress og impulsive køb af takeaway. Involver hele familien i planlægningen ved at lade børnene vælge en ret hver, hvilket øger deres engagement og glæde ved måltidet. En madplan kan også hjælpe dig med at handle ind én gang for flere dage, hvilket sparer tid og reducerer madspild. Forskning viser, at familier, der planlægger deres måltider, spiser sundere og bruger færre penge på mad. For at gøre planlægningen endnu mere effektiv kan du oprette en fast ugestruktur, hvor mandag er hurtig pastaret, tirsdag er restemad, og onsdag er en simpel wokret. Denne rutine fjerner beslutningstræthed og giver dig mere mental energi til at fokusere på samværet. Husk også at have en backup-plan i form af frysevarer eller basisvarer som ris, pasta og dåsetomater, så du altid kan lave et måltid på under 20 minutter.

Hurtige opskrifter der samler familien

Når tiden er knap, er det vigtigt at have en samling af hurtige opskrifter, der ikke kræver timevis i køkkenet, men som stadig smager hjemmelavet og indbyder til hygge. En klassiker som hjemmelavet pizza på pitabrød eller tortillapandekager kan laves på under 15 minutter og giver mulighed for, at alle kan deltage i tilberedningen. Lad børnene vælge deres egne toppings, hvilket gør måltidet legende og personligt. En anden tidsbesparende ret er en one-pot pasta, hvor alle ingredienser koges i én gryde, hvilket reducerer opvasken og giver mere tid til bordet. Ifølge en rapport fra Coop Madskole bruger danske familier i gennemsnit 30-45 minutter på at lave aftensmad, men med disse teknikker kan du skære tiden ned til det halve. Også supper som tomatsuppe med tortellini eller en cremet græskarsuppe kan laves på 20 minutter og serveres med et godt brød. Hemmeligheden er at have en velfyldt fryser med grøntsagsblandinger, færdigkogte bønner og frosne krydderurter, så du altid har basisingredienser klar.

Skab stemning uden stor indsats

At skabe en hyggelig stemning handler ikke om dyre dekorationer eller timevis af forberedelse, men om små, bevidste handlinger, der signalerer, at nu er det familietid. Tænd et par stearinlys, læg en ren dug på bordet, eller sæt en rolig playliste på i baggrunden. Disse simple tiltag kan forvandle et almindeligt køkkenbord til en indbydende spiseplads på få minutter. Involver børnene i dækningen af bordet – gør det til en leg, hvor de får ansvar for at sætte tallerkner, glas og bestik frem. Ifølge en undersøgelse fra Aarhus Universitet har børn, der deltager i borddækning og madlavning, en mere positiv indstilling til måltider og er mere tilbøjelige til at spise varieret. Sluk for fjernsynet og læg telefonerne væk i en kurv, så I kan fokusere på hinanden. Selv en kort middag på 20 minutter kan føles meningsfuld, hvis I er fuldt til stede. Husk også at tale om dagens oplevelser – brug spørgsmål som “Hvad var det bedste, der skete i dag?” for at igangsætte samtalen.

Brug af rester og meal prep til travle dage

En af de mest effektive måder at spare tid på er at udnytte rester og meal prep strategisk. Når du laver en større portion aftensmad, kan du fryse halvdelen ned til en travl dag eller bruge resterne som frokost eller en hurtig middag senere på ugen. For eksempel kan en stor portion kødsovs bruges til spaghetti en dag, til lasagne en anden dag og som fyld i pandekager en tredje dag. Meal prep behøver ikke at være omfattende – brug en time om søndagen til at skære grøntsager, koge ris eller marinere kød, så du har klar til ugen. Ifølge en undersøgelse fra Stop Spild Af Mad kan danske familier reducere deres madspild med op til 30 % ved at planlægge og genbruge rester. Dette sparer ikke kun tid, men også penge og ressourcer. Lav en fast rutine, hvor du hver uge har en “restedag”, hvor I tømmer køleskabet og skaber nye retter af det, I har. Det kan være en sjov udfordring for børnene at finde på nye kombinationer, og det lærer dem om bæredygtighed.

Involver børnene i madlavningen

Når børnene er med i madlavningen, bliver middagen ikke bare et måltid, men en fælles oplevelse, der styrker familiebåndene. Giv dem alderssvarende opgaver som at vaske grøntsager, røre i gryden eller dække bordet. Selv små børn kan være med til at plukke krydderurter eller smøre pålæg på brød. Ifølge en rapport fra Fødevarestyrelsen er børn, der deltager i madlavning, mere nysgerrige på nye smage og har en sundere kost generelt. For at gøre det tidsbesparende kan du forberede ingredienserne på forhånd, så børnene kun skal udføre de sidste trin. For eksempel kan du skære grøntsagerne til en wokret om eftermiddagen, så børnene kan komme dem i panden, når I er klar til at lave mad. Gør madlavningen til en leg ved at sætte en timer og se, hvem der kan fuldføre deres opgave hurtigst. Dette skaber en positiv association til madlavning og gør det til en aktivitet, I ser frem til i stedet for en pligt.

Undgå perfektionismen og omfavn det uperfekte

En af de største barrierer for hyggelige familiemiddage er jagten på perfektion. Mange forældre føler, at maden skal være gourmetkvalitet, og at bordet skal være Instagram-venligt, før middagen kan være en succes. Sandheden er, at børn ofte er ligeglade med, om sovsen er klumpet, eller om kartoflerne er lidt for bløde. Det, de husker, er følelsen af at være samlet og den kærlighed, der ligger i måltidet. Slip kravet om at lave en ny og avanceret ret hver aften – gentagelser er okay, og børn trives ofte med genkendelige retter. Ifølge en psykologisk undersøgelse fra Syddansk Universitet kan perfektionisme i forældrerollen føre til øget stress og mindre glæde ved familielivet. Accepter, at nogle aftener bliver middagen en simpel omgang havregryn eller rugbrødsmadder, og at det er helt fint. Det vigtigste er, at I sidder sammen og nyder hinandens selskab, uanset hvad der er på tallerkenen.

Teknologi som hjælpemiddel i køkkenet

Teknologi kan være en stor allieret, når tiden er knap, og du stadig vil skabe en hyggelig middag. Brug en multicooker eller en airfryer til at tilberede måltider hurtigt og uden opsyn, så du kan bruge tiden på at være sammen med familien i stedet for at stå ved komfuret. En slow cooker kan også være en gamechanger – smid ingredienserne i om morgenen, og kom hjem til en færdiglavet middag, der dufter af hjemmelavet mad. Derudover kan madlavnings-apps og opskriftsdatabaser hjælpe dig med at finde inspiration baseret på de ingredienser, du allerede har i køleskabet. Ifølge en undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk bruger over 60 % af danske familier digitale hjælpemidler i madlavningen mindst én gang om ugen. Brug også en timer til at holde styr på tilberedningstider, så du undgår overkogning og stress. Teknologien skal dog ikke dominere – sørg for at slukke for skærme under selve middagen, så I kan fokusere på samtalen.

Prioriter kvalitetstid over kvantitet

Når hverdagen er travl, er det vigtigt at huske, at en hyggelig familiemiddag ikke behøver at vare i timevis for at være meningsfuld. Kvaliteten af den tid, I tilbringer sammen, er langt vigtigere end længden. Selv en 15-minutters middag, hvor I sidder uden forstyrrelser og taler om dagen, kan være mere værdifuld end en lang middag, hvor alle er distraherede af telefoner eller tv. Fokuser på at skabe en fast rutine omkring middagen, så den bliver et fast holdepunkt i en travl uge. Ifølge en rapport fra Børns Vilkår føler børn sig tryggere og mere sete, når familien har faste måltider sammen, uanset varigheden. Brug eventuelt en bordskik, hvor I skiftes til at fortælle om dagens højdepunkter, eller hvor I spiller et lille spil, som “gæt hvad jeg har lavet i dag”. Disse små ritualer kan gøre middagen til et øjeblik, I ser frem til, og som styrker jeres relationer.

Hvad er en balanceret kost for en travl familie

En balanceret kost for en familie i travl hverdagsdyst handler om at opfylde de grundlæggende ernæringsmæssige behov uden unødvendig kompleksitet. Ifølge officielle kostråd bør en varieret kost indeholde en bred vifte af fødevarer fra alle de vigtige grupper: masser af grøntsager og frugt, fuldkornsprodukter, magre proteinkilder som bælgfrugter, fisk, fjerkræ og kød, samt sunde fedtkilder fra fx avokado, nødder og olivenolie. For børn er det afgørende at sikre tilstrækkelige mængder af protein, jern, calcium og vitamin D for vækst og udvikling, mens voksne ofte har fokus på at opretholde energi og forebygge livsstilssygdomme. En almindelig udfordring for mange familier er, at måltiderne blver for ensartede eller for domineret af proceserede kulhydrater. En praktisk tilgang er at tænke i farver og teksturer på tallerkenen – jo mere farverigt og varieret, jo større sandsynlighed for at dække behovet for forskellige vitaminer og mineraler. Det er ikke nødvendigt at veje ingredienser eller tælle kalorier hver dag, men snarere at stræbe efter en overordnet balance over en uge. Nogle dage vil være mere sunde end andre, og det er helt acceptabelt. Vigtigheden af regelmæssige måltider og sunde snacks for at stabilisere blodsukkeret og undgå energidyk kan ikke overvurderes, især for børn, hvis koncentrationsevne i skolen er direkte påvirket af deres kost.

Planlægning og forberedelse er nøglen til succes

Uden en form for planlægning er chancen for at vælge sunde alternativer i stressede øjeblikke minimal. At indføre ugentlig måltidsplanlægning er den mest effektive enkeltstående handling en familie kan foretage for at forbedre sin kost. Dette involverer at sætte sig ned, typisk i weekenden, og brainstorme ideer til aftensmad for de kommende syv dage, tage hensyn til aktivitetskalendre og eventuelle udefrakommende måltider. Herefter kan en handleliste udarbejdes præcist, hvilket minimerer impulskøb i supermarkedet og sparer både tid og penge. En anden uundværlig taktik er ‘batch cooking’ eller madlavning i store portioner. At dedikere et par timer om ugen til at forberede grundingredienser – som at koge quinoa, riste grøntsager, mariner kylling eller lave en stor gryde suppe eller sauce – transformerer hverdagens madlavning til en simpel sammensætningsproces. Disse forberedte komponenter kan opbevares i lufttætte beholdere i køleskab eller fryser, klar til at blive kombineret på forskellige måder. At involvere børnene i planlægningsprocessen, fx ved at lade dem vælge en ny opskrift hver uge, øger deres engagement og nysgerrighed over for mad. Ydermere reducerer planlægning den mentale belastning ved konstant at skulle besvare spørgsmålet ‘hvad skal vi have til aftensmad?’, hvilket i sig selv skaber mere ro i den travle hverdag.

Smart indkøb og køkkenlogistik

At handle ind på en strategisk måde er lige så vigtigt som selve planlægningen. En god tommelfingerregel er at handle efter listen og primært bevæge sig langs butikkens ydre kanter, hvor de friske varer som grøntsager, frugt, kød og mejeriprodukter typisk findes. Inde i gangene skjuler sig ofte de højt proceserede fødevarer. At vælge frostgrøntsager og -bær er en genial løsning for travle familier; de er lige så næringsrige som friske, da de fryses kort efter høst, og de sparer enormt meget tid på rengøring og klargøring. De er også perfekte til at undgå madspild. På proteinfronten kan man spare tid ved at købe forudmarineret kød eller fisk, eller endnu bedre, investere i dåsed tun, laks, kikærter og kidneybønner, som er klar til brug. At organisere køleskabet og skabene, så sunde valg er de mest synlige og tilgængelige, er en simpel psykologisk manøvre. Placer skårede grøntsager forrest, hav en frugtskål synlig på køkkenbordet, og gem mindre sunde snacks ude af syne. Overvej også at etablere en ‘hurtig-mad’-sektion i fryseren med hjemmelavede portioner af rester, hjemmelavede burgere eller sunde muffins. Denne logistik gør det nemt for både voksne og børn at gribe efter et sunt valg, selv når de har travlt.

Hurtige og næringsrige familiefavoritter

At have en repertoire af sunde opskrifter, der kan laves på 30 minutter eller mindre, er afgørende. Disse retter bør bygge på enkle teknikker som wok, ovnbagning eller gryderetter, der kræver minimal opsyn. Et klassisk eksempel er bøf i strimler med masser af blandede frostgrøntsager, serveret med fuldkornsris eller nudler. Retten tilberedes på én pande, og variationer er uendelige – brug kylling, tofu eller rejer i stedet. Ovnbagt laks med broccoli og kartofler er en anden vinder; alt lægges på en bageplade, krydres og sættes i ovnen, hvilket giver tid til at lave lektier eller tage et øjeblik for sig selv. Supper og gryderetter er fantastiske til at ‘skjule’ grøntsager for kræsne børn; en tomatsuppe med røde linser eller en kyllingegryde med kartofler og gulerødder er både mættende og næringsrig. En hurtig ‘bowl’-koncept er også populært: start med en bund af fuldkornsrug, quinoa eller salat, tilføj en proteinkilde (fx kikærter, æg, restekylling), masser af farverige grøntsager (rå, stegte eller grillede) og afslut med en hurtig dressing baseret på yoghurt, citron eller avocado. Disse måltider er ikke kun hurtige, men lærer også familien at sammensætte en balanceret tallerken intuitivt.

At tackle morgenmad og frokost uden stress

Dagens to første måltider er ofte de mest pressede, men de sætter tonen for energiniveauet. En kaotisk morgen uden en plan ender ofte med sukkerholdige cornflakes eller intet måltid overhovedet. Løsningen er forberedelse. Overnight oats er en klassiker: bland havregryn, mælk/yoghurt, chiafrø og smag i en lufttæt glasskål om aftenen, og om morgenen er en næringsrig morgenmad klar. Det kan pyntes med frugt og nødder. Bag en charge fuldkornsbananbrod eller muffins i weekenden og frys dem individuelt; de kan tø op natten over. Æg er en fremragende proteinkilde – kog en portion hårdkogte æg i weekenden til hurtig brug. Froskostpakker for både børn og voksne kan også forberedes. Brug rester fra aftensmaden, som fx kylling eller kød til wraps eller pålæg. Skær grøntsagsstave (gulerod, agurk, peberfrugt) og put dem i en beholder med hummus. Lav portioner af yoghurt med frugt i små glass. Nøglen er at gøre det sunde valg til det letteste valg. For de voksne, der arbejder hjemmefra, er fristelsen til at snacke større – at have klargjorte frokostmuligheder forhindrer, at man bare griber efter det første, man ser.

Involver børnene i madlavningen

At gøre børn til aktive deltagere i madtillavningen er en af de mest effektive måder at sikre en positiv holdning til mad og sund kost på lang sigt. Dette behøver ikke at være tidskrævende. Små børn kan vaske grøntsager, røre i deje, forme kødbolletter eller dekorere pizzaer med grøntsager. Ældre børn kan skære (med passende redskaber), veje ingredienser, følge en simpel opskrift eller stå for at lave salatdressingen. Denne praktiske erfaring giver dem ejerskab over måltidet og øger sandsynligheden for, at de vil prøve det, de har lavet. Det er også en glimrende lejlighed til uformelt at lære om ernæring – ‘disse gulerødder giver os vitamin A, som er godt for vores øjne’, eller ‘havregrynene giver os energi til at koncentrere os i skole’. At dyrke krydderurter eller tomater i køkkenet eller på en altan kan også skabe begejstring. Når børn forstår, hvor maden kommer fra, og har deltaget i processen, bryder man ofte barrierer for kræsenhed. Desuden bliver madlavningen en kvalitetstid for familien i stedet for en ren pligt for forældrene.

Sunde snacks og at håndtere søde lyster

Snacks er en uundgåelig og vigtig del af en børnefamilies kostrytme, især for voksende børn med højt energiforbrug. Tricket er at erstatte de proceserede, sukkerholdige snacks med næringsrige alternativer, der stadig tilfredsstiller. Hav klar portioner af mandler, valnødder eller blandede nødder (vær opmærksom på allergiespørgsmål). Skåret frugt som æbler, pærer og bananer serveres godt med en gang peanutsmør eller mandelsmør. Grøntsagsstave med hummus eller guacamole er en fantastisk kilde til fibre og sunde fedtstoffer. Hjemmelavede popcorn (luftpoppet med en smule olivenolie) er et godt fuldkornsalternativ til chips. For de søde lyster kan en smoothie med spinat, frosne bær, banan og mælk/yoghurt virke som en dessert, men er fyldt med vitaminer. Det er vigtigt ikke at gøre ‘usunde’ snacks til forbudt frugt, da det kan skabe et unødvendigt begær. I stedet kan man indføre en ‘flexibel’ tilgang, hvor fx lørdag eftermiddag er tid til en is eller et stykke chokolade. Dette lærer børn balance og moderering, snarere end restriktion, hvilket er en sundere holdning til mad på lang sigt.

At skabe vaner og holde motivationen oppe

At ændre kostvaner er en proces, ikke en enkeltstående begivenhed. For at holde motivationen oppe for hele familien er det vigtigt at sætte realistiske mål og fejre små sejre. Målet er ikke at spise ‘perfekt’ hver dag, men at gøre det lidt bedre end i går. Start med én lille forandring ad gangen, som at indføre en ‘grønsagsmandag’ eller at skifte til fuldkornsbrød. Brug positive forstærkning frem for skam eller bebrejdelser. Snak om, hvordan god mad gør jer stærkere, giver mere energi til fodboldtræning eller hjælper med at koncentrere sig bedre. Lav måltiderne til en hyggelig og social begivenhed uden skærmdistraktioner, når det er muligt. Dette forbinder positiv følelse med sund mad. Husk også på, at forældre er de vigtigste rollemodeler; børnene vil langt hellere spise deres grøntsager, hvis de ser deres forældre gøre det med glæde. Tilgiv dig selv og familien for dage, hvor det hele går galt – en dårlig dag ødelægger ikke de gode vaner. Fokusér på den overordnede retning og den positive indflydelse, det har på familiens sundhed og sammenhold.

Sundhedsfordelene ved æg i børns udvikling

Æg indeholder mange vigtige næringsstoffer, der er essentielle for børns vækst og udvikling. De er en fremragende kilde til protein, som understøtter muskelvækst og vævsreparation. Desuden er de rige på vigtige vitaminer og mineraler såsom vitamin D, som hjælper med optagelsen af calcium, hvilket er afgørende for knogleudviklingen. Cholin, et næringsstof i æg, spiller også en rolle i hjerneudviklingen, hvilket kan påvirke den kognitive funktion og koncentration hos børn.

Æg og hjerneudvikling

Forskning viser, at regelmæssigt indtag af æg kan være med til at forbedre børns koncentration og akademiske præstationer. Cholinen i æg er en afgørende komponent i opbygningen af cellemembraner og bidrager til produktionen af neurotransmittere, der er essentielle for hukommelse og læring. Ved at inkludere æg i barnets kost kan du støtte en sund hjerneudvikling og potentielt forbedre deres muligheder i skolen.

Forskellige måder at tilberede æg på

Der er mange måder at tilberede æg på, og hver metode giver en unik smagsoplevelse. At eksperimentere med forskellige tilberedningsmetoder kan også være en sjov aktivitet for børn og en mulighed for forældre at introducere dem til nye smage og teksturer.

Spejlæg og blødkogte æg

Spejlæg er en af de mest populære måder at tilberede æg på og kan varieres med forskellige krydderier og toppings. Blødkogte æg, med deres cremede blomme, er ofte en favorit blandt børn og kan serveres med ristede brødskiver og grøntsager.

Æggekage og omeletter

Æggekage og omeletter tilbyder muligheder for at tilføje grøntsager, ost og kødfyldninger. Disse retter kan tilpasses barnets smag og er en fantastisk måde at introducere forskellige næringsrige ingredienser i deres kost.

Pocherede og bagte æg

Pocherede æg kan være lidt udfordrende at lave, men de giver en elegant og delikat smag. Bagte æg, der tilberedes i ovnen med lidt mælk eller fløde, kan varieres med friske krydderurter og grøntsager, hvilket gør dem til en ideel morgenmad for hele familien.

Pesticidrester påvirker fostre

Måske har du hørt navnet Phillipe Grandjean i medierne for nylig? Eller måske set ham? Den sympatiske og passionerede læge og professor fra Syddansk Universitet er aktuel med en ny bog med titlen ’Kemi på hjernen – går ud over en hver forstand,’ der bl.a. handler om pesticiders påvirkning af fostre. Grandjean har lavet adskillige interviews, eksempelvis i Go’ Morgen Danmark her i foråret. I disse interviews fortæller Grandjean om ny forskning, som viser, at pesticider, som gravide indtager via sprøjtede fødevarer, kan skade fostrets hjerne. I forskningen har man sammenlignet børnenes intellektuelle udvikling og indholdet af pesticider i mors urin, mens hun var gravid – og resultaterne er alarmerende, fortæller professoren. Hvad betyder det for dig, som er gravid?

Køb økologi og undgå konventionelt udenlandsk frugt og grønt

Fødevarestyrelsen har lavet mange kontroltests af frugt og grønt fra udlandet, men Phillipe Grandjean ønsker at understrege, at de grænseværdier, som man tester op imod, er fastsat efter forsøg med små gnavere, hvis hjerne og nervesystem slet ikke er så veludviklet og komplekst som vores eget, og som derfor ikke er så letpåvirkeligt som et menneskefosters i den tidlige udvikling. Med andre ord er grænseværdierne alt for lave, ifølge professoren. Grandjeans råd til gravide kvinder er derfor først og fremmest at vælge danske frugter og grøntsager. Meget frugt importeres fra udlandet, og hvis du ikke kan købe frugten dansk, så find den økologiske variant. I reglen bør du altid vælge økologi, når det drejer sig om frugt og grønt, som du ikke skræller, før du spiser det. Det kan være bær, salater, peberfrugt, agurk og æbler, men også udenlandske ærter med bælg er en stor synder. Du kan roligt holde dig til danske konventionelt producerede rodfrugter, som kartofler og gulerødder, siger Grandjean – selvom økologiske rodfrugter naturligvis er et godt alternativ. Økologisk produktion foregår med meget få eller slet ingen sprøjtemidler, og økologimærkningen er den bedste måde, hvorpå du kan udgå selv at indtage og overføre de skadelige pesticidrester til dit lille barn.

Nej, det må baby ikke. I hvert fald ikke før han har fejret sin første fødselsdag. Det skyldes netop det høje proteinindhold. Af samme årsag må baby under 12 måneder ikke få ymer og ylette. Faktisk må han heller ikke få almindeligt mælk. Baby skal selvfølgelig bruge proteiner som led i den store vækst, som han gennemgår, men han skal ikke bruge ret meget. Modermælk og modermælkserstatning indeholder præcis den mængde, som han har behov for.

Hvad sker der hvis baby får for meget skyr?

Hvis baby får for meget protein, så belaster man hans nyrer, som skal arbejde ekstra hårdt for at udskille den overskydende mængde. Derfor er det bedst at bruge modermælk eller modermælkserstatning til at lave mad til baby, så længe han er under et år gammel. Det vil altså sige, at hvis du laver kartoffelmos eller risengrød til baby, så skal du lave det på modermælk eller modermælkserstatning i stedet for almindelig mælk. Når baby begynder at spise med af familiens mad (8-9 måneder), så må han gerne smage maden, så længe mælken ikke udgør størstedelen af måltidet. Det vil sige, at kartoffelmos med almindelig mælk er ok, mens risengrød stadig skal laves specielt til baby, som er under 1 år gammelt.

Sundhedsstyrelsen skriver endvidere, at der er videnskabelig evidens for, at et højt proteinindtag hos spædbørn kan medføre overvægt senere i livet.

Spis i det rigtige tempo

Der er ingen tvivl om, at baby skal bruge mindre energi på at spise fra en flaske end fra et bryst, fordi mælken fra flasken er lettere at få ud. Derfor bliver baby måske lidt hurtigere færdig, end hvis hun får bryst. Derfor er det vigtigt, at vælge sutteflasker, som er designet således, at mælken løber ud i det helt rigtig tempo. Det må ikke gå for hurtigt, så hun får for får mere mælk end der egentlig er plads til i hendes lille mave – det kan være ubehageligt for hende og hun får mere luft med ned i maven end nødvendigt. Det må heller ikke gå for langsomt, for så bliver hun frustreret over at skulle arbejde for meget og ikke opnå et mæthedsfornemmelse hurtigt nok. Heldigvis findes der mange sutteflaskefabrikanter, som har taget højde for dette problem. Se for eksempel vores NUK anti-kolik sutteflasker.

Overproduktion af mælk er sjældent

I sjælde tilfælde producerer mor mere mælk end baby har brug for, og det vil føre til, at baby tager på i vægt i et tempo, der ligger over normalen. Baby vil have flere problemer med luft i maven, og hun vil have mere afføring end normalt. Envidere vil afføringen være grynet, løs, slimet og/eller have en underlig farve. Selv hvis du er en af de få, som har en overproduktion af mælk, så er det ikke sikkert, at det er et problem. Selvom baby måske tager lidt ekstra på i vægt, så er der ingen grund til bekymring, hvis mor har det godt, og hvis baby generelt trives.

Tegn på mæthed, når baby får bryst

Hvis man ammer sin baby, så er det naturligvis svært at holde øje med, hvor meget baby spiser. Derfor kan man også lettere blive nervøs for, om baby spiser for lidt eller for meget. Der er dog flere tegn, som du kan være opmærksom på, og som fortæller dig, om baby har fået den rigtige mængde at spise. Her er nogle af dem:

• Hvis baby falder i søvn efter hun er blevet ammet og sover i en sammenhængende periode, der er passende for hendes alder, så har hun spist den rigtige mængde
• Baby følger en vægtkurve, der ligger inden for normalen
• Før amning føles brystet ofte hårdt og lidt spændt. Når baby er færdig med at spise, vil brystet være blødt og spændingen forsvundet
• Baby har flere våde bleer om dagen, efter hun er blevet en måned gammel. Gerne 5-6 stk.
• Den nok vigtigste indikator for, at baby bliver mæt i løbet af måltidet, er hendes dalende interesse for brystet. Hun vil vende sig helt bort fra det, når hun føler mæthed.

Glem mængderne, hvis baby trives

Hvis baby får flaske frem for bryst, så er det lettere at blive meget fokuseret på mængder, fordi du jo kan måle og se, nøjagtig hvor meget baby indtager af modermælkserstatningen. Det er helt fint at holde øje, men du må ikke blive besat. Der er angivet nogle mængder på pakkerne, som fortæller noget om, hvor meget baby skal spise pr. måltid og pr. døgn. Men det er vigtigt at understrege, at disse tal kun er vejledende. Babyer kommer i mange forskellige størrelser og de tager ikke på i det samme tempo. Derfor spiser de heller ikke den samme mængde mad. Nogle babyer vil gerne spise mange gange, mens andre babyer godt kan håndtere at spise mere pr. gang, når blot de bøvser og kommer af med den ekstra luft i maven. Det bedste du kan gøre, er at holde øje med babys kropssprog og de tegn på sult og mæthed, som hun sender dig. Hvis hun vender sig bort fra flasken, så skal du ikke forsøge at få hende til at spise de sidste par milliliter, blot fordi der står på pakken, at din babys alder betyder, at hun skal kunne spise flasken op. Omvendt skal hun have lov til at spise lidt mere, end der er angivet, hvis hun har lyst til det. Stol på hendes evne til at regulere det selv. Baby er en survivor, og sult/mæthedsbehov samt regulering er noget af det mest veludviklede hos det lille spædbarn.

Vi starter ud med et spørgsmål og et ledende et af slagsen. Hvad er det, du ikke må gøre, når du sidder i en redningsbåd midt ude på havet uden land i sigte, og tørsten melder sig? Ja, det er måske ikke lige en situation, du befinder dig i særlig ofte. Men lad det så være et tankeeksperiment, som du kan beholde i baghovedet til gavn og inspiration i forsøget på at nedbringe dit og din families indtag af salt i hverdagen. For det er naturligvis svaret på spørgsmålet – du må ikke drikke havvandet! Bortset fra at hver mundfuld smager som om, nogen har tabt saltbøssen i din danskvand, hvorfor er det så egentlig en dårlig ide at drikke havvandet?

Kroppens to nyrer sidder under ribbenene, og det er bl.a. deres opgave at styre salt- og væskebalancen i kroppen. Når din lille baby bliver født, så er der mange funktioner, som hendes krop endnu ikke fuldt har udviklet. Én af de funktioner er nyrernes evne til at udskille salt. Både Fødevarerstyrelsen og Sundhedsstyrelsen beder os om, at være opmærksomme på dette faktum, så vi undlader salt i små børns mad.

Forhøjet blodtryk, saltforgiftning og dehydrering

Når vi voksne indtager mere salt, end kroppen har brug for – hvadenten det er havvand, junk food eller hverdagskost – så bliver det udskilt af nyrerne. Men nyrerne kan ikke udskille saltet uden også at udskille vand. Der er så meget salt i saltvand, at man ender med at miste mere vand end man indtager, og ja – så dehydrerer man! Der kan også ske det modsatte, hvis man har et generelt overforbrug af salt, nemlig at saltet binder vandet i kroppen. Vandet trækkes ind i blodårerne, og det resulterer i en større volumen blod i kroppen. Når der er mere at pumpe rundt, så skal kroppen arbejde hårdere end normalt. Og det kan medføre et forhøjet blodtryk. Det er ikke påvist, at der er en sammenhæng mellem forhøjet blodtryk og saltindtag hos spædbørn, men risikoen for dehydrering er helt reel. Der kan også blive tale om regulær saltforgiftning (natriumforgiftning er den medicinske term), hvor blodets indhold af salt simpelthen bliver giftigt for barnet. Denne tilstand hænger tæt sammen med dehydrering. Dette skete i Storbritannien i 1999, hvor et 3 måneder gammelt spædbarn døde af saltforgiftning. Saltindhold i blodet måles med den kemiske enhed mmol/l (millimol pr. liter). Det normale indhold af salt i et spædbarns blod er 133-142 mmol/l, og ved en værdi på over 145 mmol/ begynder man at tale om forgiftning. Blot en enkelt teske bordsalt ville kunne hæve babys saltindhold i blodet med op til 30 mmol/l.

Hvor gemmer salten sig?

Vi ved allesammen godt, at chips og peanuts er saltede. Umiddelbart kunne man sikkert tro, at det er i sådanne fødevarer, at farerne lurer. Men næ nej! Det er lidt ærgerligt, for heldigvis er der ikke ret mange småbørn, der spiser den slags. Derimod begynder de små hurtigt at kunne tygge og gnave hapsere af brød af forskellig slags. Småbørn kan også spise supper og færdigretter. Kort sagt er det i helt almindeligt mad, at salten gemmer sig. Vidste du fx, at vi får en stor del af vores daglige salt fra kornprodukter? Der kan også gemme sig meget salt i morgenmadsprodukter og pålæg. Det kan være rigtig svært at gennemskue, hvornår et produkt indeholder for meget salt. Det er blandt andet derfor, at Fødevarerstyrelsen mærker nogle varer med det grønne nøglehul.

Nøglehulsmærket

Når den lille er 8-9 måneder gammel, må han spise stort set det samme som resten af familien. Derfor er det en god ide at lave maden fra bunden og bruge varer, der er nøglehulsmærkede. For at få nøglehulsmærket, skal varerne leve op til en række krav om indhold af fedt, sukker, kød, fisk, fuldkorn og salt, afhængig af hvilken vare, der er tale om. Ingen fødevare må indeholde mere end 1,25 g salt pr. 100 gram, hvis den skal nøglehulsmærkes. Derfor finder du heller ikke det grønne nøglehul på ret mange færdigretter og pizza’er. For nogle fødevarer er kravet helt nede på 0,1 g salt pr. 100 g (bl.a. soya- og risdrik, pasta og nudler).

Hvor forsigtig skal man være med salten?

Der er mange, som gerne vil vide, hvor forsigtige de skal være med saltet. Eksempelvis spørger mange, om baby slet ikke må spise kartofler og grøntsager kogt i saltet vand, ligesom resten af familien. Eller pasta og ris for den sags skyld. Baby må gerne få af familiens ris og grøntsager, men man bør altid have bare en lille smule styr på, hvor meget man salter familiens mad – også selvom man køber varer med nøglehullet. Det helt fantastiske er faktisk, at baby hjælper jer alle med at spise sundere, når hans behov får dig til at være mere opmærksom på saltet. Det er en ren win-win situation – og dem kan vi bare ikke få nok af!

Savner baby salt i maden?

Modermælk indeholder meget lidt salt, og derfor er små børn ikke vant til den salte smag – de savner den altså ikke, for de har aldrig oplevet den. Det er ofte op ad bakke det første stykke tid, hvor man forsøger at vænne baby fra bryst eller flaske, men det skyldes altså ikke, at maden ikke er salt. Det skyldes, at baby skal spise på en helt anden måde end han er vant til. Han skal bruge helt nye teknikker og muskler, og han skal lære at bruge tungen og gummerne, for pludselig flyder maden ikke bare ned i maven helt af sig selv.

Det betyder naturligvis ikke, at babys mad ikke må smage af noget. Men det er en rigtig god ide at lede efter smagsgivere andre steder end på salthylden. Man kan bruge krydderier, krydderurter og grønsager (eksempelvis løg og hvidløg) til at få maden til at smage i stedet for salt. Du kan bruge vandet fra de kogte grøntsager (som du højst har saltet ganske let) til at lave vælling, grød og grøntsagsmos i stedet for bare rent vand. Vær kreativ – der er masser af andet naturligt smagsstof end salt, som kan gøre maden sundere og mere spændende for både dig og din baby!

Hvor meget salt til baby og småbørn?

Spædbørn: helst slet intet salt

Børn 12-23 mdr.: maksimum 2,1 gram salt pr. dag (0,8 gram natrium*)

Det svarer til ca. ½ teskefuld groft salt og 1/3 fint salt.

Børn 2-5 år: maksimum 2,7 gram salt pr. dag (1,1 gram natrium*)

Det svarer til ca. 3/4 teskefulde groft salt og ½ fint salt.

* Man skal gange natrium med 2,5 for at lave det om til saltindhold, hvis der blot er angivet natrium på varedeklarationen.

(Kilder: Fødevarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Forbrugerrådet Tænk)

Babyer 0-6 måneder og te

Når du brygger en kop te, så er der over 99% vand i koppen. Resten er en blanding af mineraler, antioxodanter, koffein og smag af, hvad det nu er for en te, du har brygget. Det er bare sådan, at selvom noget af dette inhold har rigtig gode egenskaber for menneskekroppen, så har at lille barn ikke brug for anden væske end modermælk/erstatning i de første 6 måneder af dets liv. Modermælk/erstatning er sammensat således, at det dækker barnets behov for væske, vitaminer og mineraler.

Mindre plads til modermælken

Hvis barnet får te, så er der, i sagens natur, mindre plads i den lille mave til mælken, og på denne måde får barnet ikke den samme næring til kroppen, som det ellers ville have fået. Te indeholder som sådan ikke noget næring, og værdien af den mængde af gode stoffer, som barnet måtte få ind med teen, overstiger ikke mælkens næringsværdi.

Kan kamillete afhjælpe kolik?

Man troede engang på, at kamillete kunne afhjælpe kolik hos spædbørn, men amerikanske undersøgelser viser, at det er meget tvivlsomt, om te kan have nogen som helst effekt på kolikbørn – desværre. Så barnegråd er heller ikke noget godt argument for at give det helt lille barn te i flasken i stedet for mælk. Ifølge Sundhedsstyrelsen behøver dit barn intet andet end mælk i sine første 6 måneder, og denne anbefaling gælder for flere andre EU-lande, herunder Storbritannien.

Må børn over 6 måneder drikke te?

Det korte svar er ’ja, det må de gerne’. Men som med næsten alle andre emner, der har med småbørn at gøre, så er der forholdsregler, som man skal tage, når man giver sine små børn te. Kaffe, te, cola, kakao er blandt de fødevarer, som indeholder koffein. Koffein er et stimulerende stof, som påvirker centralnervesystemet. Det påvirker voksne såvel som børn, men børn er mere udsatte grundet deres lavere kropsvægt. Overforbrug kan bl.a. føre til søvnbesvær, forhøjet blodtryk, rysten, hovedpine og koncentrationsbesvar.

Hvor meget koffein må børn indtage?

Børn og unge bør højst indtage 2,5 mg koffein pr. kg. kropsvægt. Sort te indeholder ca. halvt så meget koffein som kaffe. En almindelig kop kaffe på ca. 2 dl indeholder omkring 100 mg. Når så en kop sort te indeholder halvdelen, nemlig 50 mg koffein, så skal barnet altså veje 20 kg, hvis det skal være sundhedsmæssigt forsvarligt at give det en god kop sort te at slubre. Småbørns vægt når tidligst 20 kg i 3-årsalderen! Men vent nu lidt – der findes mange forskellige typer te, og den sorte te indeholder mere koffein end alle de andre.

De bedste typer te til børn

Grøn te indeholder omkring 1/10 af den koffein, som man ville indtage ved at drikke en almindelig kop kaffe, altså ca. 10 mg. Hvid te indeholder endnu mindre, og faktisk er hvid te ofte mildere i smagen end grøn te samtidig med, at den stadig indeholder gode antioxidanter. Kamillete er også god til børn og indeholder heller ikke særlig meget koffein. Kamilleteen kan være et godt hjælpemiddel til børn med tilstoppede næser og svælg om vinteren. Den røde te – rooibos-teen – er også et rigtig godt valg til de små. Den er koffeinfri og indeholder ikke særlig meget garvesyre. Derfor er den slet ikke bitter for de små at drikke og behøver ikke at blive sødet.

Sukker, honning eller sødemiddel i teen

Du kan bruge en smule sukker i teen, hvis dit barn foretrækker en af de mere bitre tetyper, men det er naturligvis best at lade barnet drikke den usødet. Sukkeret er tomme kalorier og skidt for barnets tænder. Da koffein er et stimulerende og opkvikkende stof, så vil du måske opleve, at dit barn bliver lidt rastløst. Hvis det så samtidig får sukker i teen, kan dette forstærke effekten af rastløshed og gøre barnet mere uroligt. Hvis du tilsætter lidt mælk i teen, så vil det fjerne meget af bitterheden.

Kunstige sødemidler

Det er en god ide at holde sig fra kunstige sødemidler, når du søder dit barns te. Hold dig til det naturlige. Specielt skal du undgå sødemidlet aspartam, da det mistænkes for at kunne give mavesmerter. Nogle mener, at det ligefrem skulle være kræftfremkaldende, men der findes ikke nogen dokumentation for denne påstand. Aspartam findes i mange fødevarer som eksempelvis tyggegummi, lightprodukter og billigere mærker af saftevandskoncontrat. Alternativt kan du bruge sødemidlet stevia, da dette er et naturligt, plantebaseret sødemiddel, hvorimod aspartam er kemisk fremstillet.

Alternativ til kunstige sødemidler

Endelig kan du også bruge lidt honning i teen, men husk at dit barn skal være over 1 år gammelt, før det må få honning. Det skyldes, at honning kan indeholde nogle bakteriesporer, som små børn ikke kan tåle, men som er ufarlige for større børn og voksne. Honningen har fordele, som almindeligt sukker ikke har. Honning har en antibakteriel og antiinflamatorisk effekt, og det kan oversættes til et godt angreb og lindrende smørelse til en øm hals i den mørke tid.

Vær opmærksom på typer af te med kanel og stjerneanis

Afslutningsvis vil vi lige lade nogle bemærkninger falde om to bestemte typer af te. Der findes te, som indeholder kanel. Det er eksempelvis chai-te og forskellige slags julete med krydderier. Kanel er et dejligt krydderi, og det er godt i te såvel som på havregrød og risengrød. Fødevarestyrelsen anbefalder dog, at du holder igen med kanelet til de mindste børn på 1-2 år. Kanel indeholder stoffet kumarin, som kan føre til leverskader, hvis man indtager det i store mængder. Naturligvis tager dit barn ikke skade af kanel på sin risengrød. Anbefalingen lyder blot på at være opmærksom på dit lile barns indtag af kanel, hvis det spiser eller drikker kanel på daglig basis.

Te med stjerneanis

Den sidste kommentar vedrører også te. For at være på den sikre side bør du undgå at give dit barn urtete, som indeholder stjerneanis. Kinesisk stjerneanis er ufarligt for børn, men japansk stjerneanis kan indehold spor af stoffer, som er giftige for små børn, og de to typer anis blandes undertiden sammen i te. Te med stjerneanis til børn er forbudt i USA af samme årsag. Det er ikke sikkert, at du vil støde på denne type te i Danmark, men rådet er værd at huske, ikke desto mindre.

Når amningen ikke fungerer

Hvis man, mens man er gravid, går rundt med den indstilling, at man selvfølgelig vil amme sit barn, og amningen kommer godt i gang efter fødslen, så er alting som det skal være. Det er bare ikke altid, at det går så let. Der kan være mange forskellige årsager til, at amningen ikke fungerer. Det kan være alt fra rent fysiske og kroplige hindringer, som står i vejen for den succesfulde amning og til de mere psykiske aspekter.

For lidt modermælk?

Det kan være, at du oplever, at du ikke kan producere nok mælk til din baby. Mange jordemødre fortæller, at i langt de fleste tilfælde, så bekymrer man sig forgæves. Bare fordi barnet ofte vil have mad eller er utilfreds under amningen, betyder det ikke, at du ikke har nok mælk. I disse tilfælde er det ofte ammeteknikken, den er gal med. Eller også bruger barnet for mange kræfter på sin sut. Der er dog enkelte mødre, som faktisk har grund til at bekymre sig om lav mælkeproduktion. Årsager til lav mælkeproduktion kan være stofskiftesygdomme (specielt for lavt stofskifte kan medføre lav mælkeproduktion), sukkersyge, p-piller eller rygning.

Modermælk eller erstatning?

Som nybagt mor føler man sig ofte presset – både fra sig selv om omverdenen – til at få amningen til at fungere. Man kan være nervøs for at føle sig som en dårlig mor eller at blive anset som en, udefra. Det ubestridte faktum, når man taler om amning, er, at modermælk er bedre for baby end al anden føde og erstatning i barnets første tid. Når det er sagt, så er det bare nødvendigt at slå fast, at kvinder, som ammer, ikke er bedre mødre, end kvinder, som giver deres børn flaske. Den nære kontakt og berøring, som foregår mellem mor og barn under amning, kan lige så let og godt foregå, mens man giver sit barn flaske. Dette pres kan være utrolig svært at håndtere, hvis man rigtig gerne vil amme sit barn. Ikke nok med at man skal håndtere sin egen frustration og et barn, som er sultent og utilfreds en stor del af tiden – man skal også døje med andre menneskers dom over ens eget moderskab!

Når du har valgt ikke at amme

Det kan også være, at man har truffet en beslutning om, at man ikke vil amme sit barn. Det er der intet i vejen med, så længe man har tænkt grundigt over det og er sikker på, at det er den rigtige beslutning for dig. Det bør ikke være fordi, du har svært ved det hele og er bange for at bede om hjælp – for der står en hær af repræsentanter for alskens sundhedsfaglige discipliner klar til at give dig hjælp og gode råd. Hvis din beslutning om at give dit barn flaske giver mening for dig, så er det ikke en forkert beslutning. Derimod vil det give dig og dit barn udforinger, hvis du giver efter for andres pres. Din baby kan sagtens mærke dit ubehag og manglende lyst til at amme, og det vil selv blive utrygt og utilpas.

Alternativer til amning

Ligesom de problemer, der kan være forbundet med amning, kan være mangeartede, så kan du også have mange årsager til at vælge flasken til dit til barn frem for amning. Der kan være den praktiske årsag, at du har noget, som du gerne vil passe mens baby er lille, så du derfor er nødt til at dele madningen af baby med far. Det kan også være, at du bare føler et stærkt behov for at få din krop tilbage og helt for dig selv efter, i en lang periode, at have delt den med baby. Det er helt ok. Hvis du går rundt med denne følelse men alligevel gerne vil have, at dit barn får lidt modermælk, så har du – ligesom karrierekvinden i eksemplet ovenfor – muligheden for at bruge at brystpumpe. På denne måde kan du sætte flasker i køleskabet eller i fryseren til baby, uden selv at skulle sørge for madningen hver gang. Uanset hvordan du vælger at håndtere din bevidste beslutning om ikke at amme, så skal du være forberet på, at nogle mennesker omkring dig måske ikke kan forstå din beslutning. Det er vigtigt, at du husker på ordsproget ’godt moderskab sidder ikke i brysterne’. Det er din krop, din baby og det er jeres helt specielle forhold, som skal fungere optimalt, og du skal stole på, at du ved bedst.

3 ideer til sund og lun middagsmad

I en travl hverdag kan du spare tid på madpakken, hvis du sørger for at lave aftensmad til familien, som også kan bruges som middagsmad til dit barn den næste dag. Det er en god ide at lade dit barn smage en masse forskellige smage og krydderier. Meget taler for, at dette gør børn mindre kræsne, når de bliver ældre. Samtidig skal det naturligvis helst også være sundt og ikke alt for dyrt. Her følger 3 ideer til lun middagsmad med masser af smag og mulighed for at lokke flere grønsager i de små.

Sunde boller i karry til madkassen

Alle elsker boller i karry, og det er et hit hos rigtig mange børn. Desuden kan der siges mange gode ting om retten. Den er fuld af smag fra det kraftfulde krydderi karry. Generelt er økologisk kød dyrere end almindeligt kød, men økologisk svinefars er noget af det billigste økologiske kød på markedet – sammenlignet med eksempelvis kylling. Kødboller af økologisk fars er altid en sund og god begyndelse. Inden du blander farsen til kødbollerne, så blancher et par skiveskårne porrer, så du kan blande dem i farsen til sidst. Porrer passer fortrinligt i denne ret, og det er en grøntsag, som børn måske ikke finder så spændende, hvis den blot er tilbehør til retten. Fuldkornsris er bedre end almindelige hvide ris. Husk dog at fuldkornsrisene kan have brug for mere end dobbelt kogetid i forhold til almindelige poseris. Hvis du sørger for at koge risene helt igennem, så er de rigtig god ‘tyggetræning’ for de mindste uden at være kedelige for dig og de lidt ældre børn.

Ny smag til børn i børnehave eller vuggestue

En anden ide til en smagfuld ret til de mindste er mos med rødvinssauce. Husk at alkoholen fordamper, når saucen koger, så kun rødvinens intense og kraftfulde smag bliver tilbage. Denne smag er anderledes end meget andet, som børnene får at spise til hverdag. En billig rødvin gør sig lige så godt som en dyr vin.Vi har testen ideen i praksis, og retten scorer toppoint hos selv børn i vuggestue-alderen! Du kan lave en klassisk kartoffelmos, som jo både er en billig og sund madpakke til børnene. Du kan desuden blande andre grøntsager i mosen som eksempelvis gulerødder, jordskokker eller pastinak. Du kan også eksperimentere med grønne grøntsager. Det gør kun mosen endnu sundere. Gulerødder passer rigtig fint i en rødvinssauce, da de optager rødvinssmagen på en meget delikat måde. Du kan vælge at koge gulerødderne bløde i saucen, eller komme dem i retten til sidst, så de har lidt bid. Du ved bedst selv, hvor meget dit barn kan tygge. Du kan også variere kødet i saucen. Det kan eksempelvis være skinkeschnitzler. Husk dog at skære kødet i helt små stykker til dit barn. Du kan eventuelt nøjes med give barnet sauce og gulerødder med til mosen, da kødet kan være svært at håndtere for de mindste. Et alternativ til schnitzlerne kunne være krydrede pølser i skiver. Det økologiske mærke Hanegal laver gode og smagfulde pølser, som er en del mere spændende og indeholder mere kød end almindelige pølser. Pølserne er lettere at tygge og gumle på for børn med ingen eller få tænder. Det gælder for denne ret, men også for boller i karry, at den er relativt billig at lave, og når du først er færdig, så har du rigtig meget nem mad til fryseren, og en god madpakke til dit barn. Et lille trick til denne madpakke er separate plastbøtter således at mosen/risene først blandes med saucen, når barnet skal spise maden. Det gør maden meget mere appetitlig og indbydende.

Madpakke med grøntsager

Den sidste ide til lun madpakke er grønsagstærte. Det er utrolig nemt at lave en tærtebund, og bland gerne havregryn eller grove meltyper i dejen. Grøntsagstærten er en af de bedste måder, hvorpå man kan få sit barn til at spise flere grønsager. Upopulære grønsager som rosenkål, broccoli, bønner eller måske blomkål bliver pludselig smagfulde, når man bager dem i en æggemasse med lidt bouillon. Den bitre smag fra rosenkålene forsvinder, og blomkålen bliver mild og broccolien kamufleres. Du kan igen her selv vælge, hvor bløde grønsagerne skal være. Du kan blanchere dem i et par minutter, eller du kan koge dem lidt længere. Tærten er god og mættende pga. den grove bund, æggemassen og de mange grøntsager. Den er super praktisk at have med, og det er nemt for pædagogerne at anrette den for barnet.

Den kolde madpakke til vuggestue- eller børnehavebørn

Grød er blevet helt moderne, og den findes i mange sunde og selv kolde versioner. Den ene kok efter den anden kogebogsforfatter står i kø for at give tips og gode ideer til grød.

Det er meget simpelt. Man blander havregryn med mælk og lader det trække i køleskab natten over. Man kan derefter blander ymer eller skyr i grøden, og tilsætte æble, banan, bær eller andre sødmefulde frugter til grøden som alternativ til sukker. Dette er en superhurtig, billig og sund madpakke til både vuggestue- og børnehavebørn. Bemærk dog, at siden denne opskrift indeholder skyr/ymer, skal barnet være 2 år, før det får den kolde grød med som madpakke. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man i det hele venter med blande højprotein-produkter (over 3,5% protein) i kosten til de små er fyldt 2 år.

Pandekager er altid godt, og kolde pandekager skal man ikke kimse af. Selvom det er hyggeligt med de klassiske pandekager, så er madpandekager et lidt sundere alternativ. Madpandekager med fyld egner sig dog bedst til børnehaven.

Grønsagstærten fra ovenstående afsnit kan også serveres kold. Dette er en fordel, hvis børnene skal på tur og derfor ikke er i nærheden af en mikroovn.

Klassiske frikadeller kan også spises kolde, og med frikadeller går man aldrig galt i byen. Du kan gøre dem lidt sundere ved at blande lidt forårsløg, persille, purløg eller andre krydderurter i farsen. Endelig kan du også lave frikadeller af fiskefars og krydderurter. En grov bolle med kold fiskefrikadelle og remoulade er også et hit. Ja – den har vi også afprøvet!

Hvis dit barn har en god gammeldags rugbrødsmad med i børnehave, så kog et par gulerodsstænger og send med. Til de lidt større børn kan du vælge rå gulerødder og måske også agurk. For at gøre de rå grøntsagsstænger lidt mere spændende, kan du blande lidt dip som egentlig er beregnet til chips. Alternativt kan du også forsøge dig med de mange nye slags skyr med smag, som eksempelvis Karolines med sennep, honning og dild. Send en lille bøtte med i børnehaven og se hvad der sker. Nogle børn elsker det, mens andre er lidt sværere at overbevise.

Hvis børnehaven helst ser, at man undgår almindeligt hvidt raffineret sukker, så kan du give dit barn en frugtsmoothie med at drikke. Der findes mange færdiglavede gode varianter, men du kan også blende din egen.