Parabener

Parabener i cremer og kosmetik har fået en del opmærksomhed, og Miljøstyrelsen fortæller, at hele sagen startede allerede i 2004, da kosmetikindustrien ikke var i stand til at dokumentere, at diverse produkter indeholdende parabener overholdt specifikke sundhedsstandarder.

Parabener er generelt mistænkt for at have en hormonforstyrrende virkning, og især helt små børn er udsatte. Det vil sige, at nogle parabener har vist sig at have en effekt i levende organismer, som minder om det kvindelige kønshormon østrogen. Andre parabener er mistænkt for at have en negativ effekt på mænds evne til at få børn. Det er specielt gravide kvinder og helt små børn, der er senitive overfor hormonforstyrrende stoffer.

Desværre kan man ikke konsekvent sige, at alle parabener er farlige. Det ville have været en hel del nemmere, hvis det var tilfældet. Der forskel på kemisk opbygning, koncentration af stoffet i produktet, hvilken type produkt der er tale om, og hvem der anvender produktet. Derfor er det heller ikke alle parabener, der er forbudt i Danmark.

Parabenerne bruges som konserveringsmidler, og nogle af dem er faktisk vurderet til at være harmløse. Det gælder for de lovlige methyl- og ethylparaben.

Derimod har man vurderet, at isopropyl-, isobutyl-, phenyl-, benzyl- og pentylparaben udgør en risiko eller er forbundet med stor usikkerhed – de er derfor ulovlige. Dette gælder hele EU.

Der findes en tredje type parabener, propyl- og butylparaben, som er tilladte i de fleste produkter. Dog må de ikke anvendes i produkter til at rense babys numse med, og de er generelt uønskede i produkter til børn under 3 år.

Grundet den meget negative omtale af parabener – noget begrundet, ander overdrevet – har mange creme- og kosmetikproducenter valgt at fremstille deres produkter uden parabener. Mange produkter anvender dog andre konserveringsmilder. Ofte vil det fremgå tydeligt på produktet, hvis det ikke indeholder parabener – og hvis det helt er uden konserveringsmidler.

Organiske opløsningsmidler

Som navnet angiver, så bruges disse stoffer til at opløse nogle andre stoffer. Desværre er det langt fra altid, at ting bare kan vaskes rene i helt almindeligt vand. Du kender naturligvis benzin, terpentin, petrolium og acetone  – du bruger sikkert ofte en eller flere af dem. Husholdningssprit er en andet eksempel. Mange organiske opløsningsmidler har en dragende duft. Tænk bare på benzin. Paradoksalt nok hører de til nogle af de mest farlige stoffer. De fordamper let, og de kan optages gennem huden. Disse (de nævnte og mange andre) opløsningsmidler kan føre til hjerneskader. Igen er gravide kvinder særligt udsatte. Opløsningsmidlerne findes i mange produkter, og et af dem er maling. Derfor skal du overveje en ekstra gang hvilken type lyserød eller lyseblå maling, du ruller på væggen, når der er to streger på graviditetstesten. Gå alternativt efter vandbaseret maling, som du dog stadig skal være opmærksom på brugen af som gravid kvinde (mere om vand/oliemaling og forholdsregler, se Miljøstyrelsen). Selv med sidstnævnte type maling skal du sørge for god udluftning, når du maler – og eventuelt en maske. Vi vil gøre opmærksom på specielt to opløsningsmidler, som er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer: Toluen, som mistænkes for hormonforstyrrende virkning; og Styren, som mistænkes for at være forbundet med flere risici. I øvrigt gæler det for opløsningsmidlerne, at de er stærkt miljøbelastende.

Parfumer og duftstoffer

Det er ingen nyhed at du skal være opmærksom på parfumestoffer i produkterne på badeværelseshylden. Oftest står parfumestofferne sidst på listen med ingredienser på produktet. De kan gå under flere navne: parfum, parfume eller aroma. Når vi ser på disse navne, så kan vi godt regne ud, hvad der er tale om. Desværre er der rigtig mange navne på kemiske stoffer, der bruges til at få produkterne til at dufte dejligt. Et af dem er Limonene (også kaldet Limonen eller d-Limonen); et andet er Citral. Disse to – og 26 andre – er det, som man kalder ’deklarationspligtige’ i Danmark (se igen Miljøstyrelsens site). Det betyder, at de er forbundet med allergi. De to duftstoffer, som vi nævner her, er ligeledes på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. De er stærkt allergifremkaldende selv i små koncentrationer.

Cremer, frugt og sol

Nej, vi skal ikke tale om solcreme. Det kunne man ellers godt tro, men du kan læse om solcreme andetsteds her på siden. I stedet skal vi her til slut tale om noget, der ikke får nær så meget omtale som solcremer. Vi er midt i sommerperioden, og hvis du er gravid, har du sikkert fået at vide, at du skal passe lidt på med solen, da din hud er ekstra følsom overfor de herlige stråler. Det vidste du nok godt. I stedet vil vi spørge dig om noget – er du faldet over produkter, der markesføres som indeholdende AHA? Det kan være anti-age produkter, opstrammende cremer eller olier? Du har måske hørt om AHA cremer fra Beauté Pacifique eller AHA kompleks fra Melissa? Begge er danske mærker, og vi skælder ikke ud på dem, for AHA-stoffer er ikke forbundet med sundheds- eller miljørisici. Vi vil bare fortælle dig, der er gravid, at bag AHA gemmer sig alfa-hydroxy-syrer, eller blot frugtsyrer. Du skal være opmærksom fordi stofferne kan gøre din hud ekstra følsom over for sollys og solskoldninger. Det synes vi er et godt tip, da det jo egentlig betyder, at du skal være dobbelt OBS på solen, hvis du bruger produkter med frugtsyrer, mens du er gravid.

Må du drikke kaffe under graviditeten?

Kaffe kan have en indvirkning på blodtrykket, så du det skal du som et minimun have styr på, før du kaster dig ud i den sorte vidunderdrik. Hvis dit blodtryk er normalt, så er det ok med 1-2 kopper kaffe om dagen. Ifølge Videnskab.dk, så øger du risikoen for at barnet vejer for lidt ved fødsel, hvis du drikker meget mere end de 2 kopper om dagen, hvilket svarer til ca. 100 milligram koffein. I samme forbindelse fortæller ny forskning dog, at koffein ikke er øger risikoen for at føde for tidligt.

Læs mere om kaffe og graviditet her

Hvad så med Sushi? Er det tilladt?

Du er måske også i tvil om du må spise suchi og råt kød. Ifølge læger og diætister fra sundhed.dk, så kan du godt spise sushi i Danmark, mens du er gravid. Det må du, fordi de danske fødevaremyndigheder kræver, at den rå fisk fryses i 24 timer under en bestemt temperatur. Dette mindsker risikoen for Listeria-smitte til et absolut minimum. Derimod skal du holde dig fra råt kød, for her er der ikke foretaget nedfrysning eller andet, som gør det forsvarligt for gravide kvinder at spise.

Det anbefaler Sundhedsstyrelsen

Men hvad så med alt det, som du skal spise? Sundhedsstyrelsen anbefaler at du tager folinsyre, jerntilskud og D-vitamin. Og med mindre du elsker mælk og ost, så er det en god ide at spise ekstra kalk.

Du skal til at tænke på kosttilskud fra den dag, hvor du planlægger at du gerne vil være gravid. Det er nemlig en god ide at begynde på folinsyre-tilskud allerede på dette tildpunkt. Når du er ca. 3 måneder henne, så må du stoppe med folinsyren. Dette tilskud skal beskytte mod misdannelser i hjernen og i rygmarven, og derfor er det vigtigt i den helt tidlige graviditet.

Tilskud af jern

Mange kvinder, som er i den såkaldt fødedygtige alder – altså kvinder, der menstruerer – mangler i forvejen jern. Der udskilles en del jern med blodet, og det gør altså kvinderne mild anæmiske. Hvis kroppen så oven i købet skal kunne bære at udvikle et barn, så skal den bruge et jerntilskud. Du skal spise jern fra uge 10 og hele vejen gennem resten af graviditeten, og måske også i ugerne efter fødslen, hvor du vil have større eller mindre blødninger. Der findes forskellige typer jern. Nogle kan give lidt forstoppelse, og andre ikke. Prøv dig frem sammen med din apoteker. Det nok mest kendte jerntilskud til gravide er produktet gravijern.

Sollys og D-vitamin

En ni måneder lang graviditet vil uundgåetligt inkludere nogle af de mørke vintermåneder. Og når du så desuden anbefales at bruge rigeligt med solcreme eller hold dig i skyggen om sommeren, så vil din krop – ligesom det er tilfældet med jern – allerede være i underskud af D-vitamin. Din lille baby skal også have D-vitamin, når han eller hun kommer til verden, da sollys og små babyer og næsten lige så stort et no-go som gravide og tobak!

Flere gode tips

Hvis du vil vide mere om små børns følsomhed overfor sollys så anbefaler vi at du læser artiklen. Vi har også en guide i hvad man skal se efter når man skal finde baby solcreme, som kan beskytte dit barn mod solens skarpe stråler.

Alternative kosttilskud

Der er mange andre tilskud, som du kan overveje at tage. Eksempelvis fiskeolie. Nye undersøgelser viser, at det kan være skadeligt for ufødte børn, hvis mor spiser for mange store rovfisk. Fisk som laks og tun bør begrænses. Der er grundig kontrol med fiskeolietilskud i Danmark, så derfor kan du roligt holde dig til de 200-300 gram rigtig fisk og spise fiskeolie for resten uden at bekymre dig om tungmetaller.

Det er altid en god ide at tale med din læge og din jordemoder om kosttilskud, hvis du påtænker at tage noget, som ligger uden for Sundhedsstyrelsens anbefalinger, eller hvis du døjer med eksempelvis højt blodtryk under graviditeten.